Efter flere fund af pesticidresten Desphenyl-Chloridazon i drikkevand, især på Fyn, har det været oplagt at spørge, om den også kunne findes i vandet fra Gantrup vandværk.
Derfor bestilte vandværket en udvidet prøve, som blev foretaget i november. Resultatet foreligger nu, og vi kan ånde lettet op: Det blev en frikendelse.
Målingen af Desphenyl-Chloridazon viser under 0,01 μg per liter.
Den politisk fastsatte grænse er 0,1 μ/l. Det svarer til 1 gram per 10.000.000 liter vand. Vores vand har altså højst 1 gram per 100.000.000 liter vand.
Den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse fra drikkevand er i en vurdering fra Miljøstyrelsen sat til at være 300 μg/liter for voksne og 50 μg/liter for børn.
Med andre ord er der rigtig mange andre risici, man bør være mere bekymret for.
Den omfattende rapport dækker omkring 90 forskellige målinger og munder ud i et samlet "clean sheet" til Gantrup Vandværk: "Resultaterne overholder kravværdierne i Miljø- og Fødevareministeriets bek.nr. 802 af 1. juni 2016."
Rapporten findes her.
Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset 17. marts kl. 19
Borgerforeningen inviterer til den traditionsrige, årlige Kjørmesfest
Den årlige generalforsamling finder sted 24. september
Østbirk Avis (Østjysk NærAvis) mandag d. 18. august 2025. Af Aske…
Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…