Initiativer til forskønnelse af Gantrup

Skrevet af Annette - 2008-09-08 20:23:00
Blandt de gode ideer til forbedringer i Gantrup, som kom frem på den nyligt afholdgte generalforsamling i Borgerforeningen, var opsætning af 10 bænke rundt om i landsbyen.

Tanken er at opstille bænkene med passende afstand på egnede steder, så folk under promenade gennem Gantrup får mulighed for at hvile sig undervejs.
 
Bænkene vil blive udført i solide Kalmar-brædder af lærketræ og skænkes til byen af en anonym donor, som anvender pseudonymet "Tomaten". Borgere i Gantrup, som er villige til at lægge jord til en bænk, kan henvende sig til Borgerforeningens bestyrelse (se her). Det er hensigten at afholde en bænkeopsætningsdag i nær fremtid. Et forslag om at udstyre bænkene med fyldte køletasker fandt ikke tilstrækkelig opbakning.
 
Til gengæld var der på mødet enighed om at opsætte en informationsstander. Den vil blive placeret ved vejforgreningen over for Gantrupvej 6.

Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Indkaldelse til generalforsamling i Gantrup Vandværk

Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset 17. marts kl. 19

Så er det Kjørmes tid igen

Borgerforeningen inviterer til den traditionsrige, årlige Kjørmesfest

Generalforsamling i borgerforeningen

Den årlige generalforsamling finder sted 24. september

Gantrup lader græsset gro

Østbirk Avis (Østjysk NærAvis) mandag d. 18. august 2025. Af Aske…

Er skydecenteret sat på hold?

Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…