Gantrup får midler til udviklingsinitiativer

Skrevet af Allan B. Christensen - 2021-03-11 21:45:56

Gantrup får del i 400.000 som Horsens kommune har afsat i en udviklingspulje for landsbyerne

Ni landsbyer i Horsens kommune havde ansøgt om at få del i en pulje på 400.000 kr. som kommunen har afsat til udvikling af kommunens landsbyer. Efter samråd med Landsbyrådet beluttede kommunen at dele sol og vind lige og tildele 44.444 til hver landsby, heriblandt Gantrup.

Det er dog ikke bare for at komme nemt til en beslutning, at alle har fået samme beløg. Tanken bag mange af ansøgningerne var nemlig, at landsbyerne skulle arbejde sammen om løsningerne.

Per Nybye havde udformet ansøgningen på vegne af Gantrup Borgerforening. Heri hed det bl.a., at nogle af pengene skal bruges til at indhente ekspertbistand til at hjælpe med to hovedområder, øget borgerinddragelse og flere mødesteder baseret på naturen.

Øget borgerinddragelse

Borgerinddragelsen handler om at motivere flere landsbybeboere i det frivillige arbejde med at udvikle og sikre fællesskabet og udviklingen af landsbyen. Herudover skal vi have hjælp til hvordan vi holder fast i ildsjæle og hvordan vi finder eksterne kræfter til at udvikle vores landsby.

Mødesteder - udendørs

Der skal bruges midler til lokalt at udvikle vores mødesteder med flere og mere varierede aktiviteter, baseret på brug af naturen. Herom hedder det i ansøgningen, at vores ønske er, at vi sammen med Voervadsbro og Tønning-Træden kan skabe en naturoplevelse ved at få vores forskellige stisystemer til at ligge i forlængelse af hinanden. En vision kan f.eks. være at forbinde den nye kommunale sti fra Voervadsbro langs Ryvej med Gantrups cykel- og gangsti via området omkring den nye badesø.

Det er ikke meningen, at vi i Gantrup alene skal drive projektet, men som nævnt ovenfor, samarbejde med nabolandsbyuerne. Konkret indgår vi i en "vestlig" gruppe, der ud over Voervadsbro og Tønning-Trøæden også omfatter Vestbirk og Græstrup.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset

Alene i Pakistan

Agnes Plesner Skårup fortæller 22.marts 2023 kl. 19:00 i Gantrup…

Vandværket igangsætter ny boring

Planerne blev godkendt på den ordinære generalforsamling

Videreudvikling af Gantrup

Planerne til forbedring af udelivet omkring forsamlingshuset kan nu…