Frivillige hjælpere søges til pålægning af grus på Gantrups stampesti fra fredag den 26. marts til søndag 28. marts.
Vi får i løbet af næste uge leveret 50 m3 stigrus, som vi skal have fordelt og stampet på stien ind mod Østbirk i den kommende weekend.
Såfremt du har tid, lyst og overskud, vil vi derfor meget gerne se dig og din skovl ude på stien.
Såfremt du hellere har lyst til at kigge forbi med kaffe, kage, sodavand eller iskolde øl, vil det naturligvis også blive meget værdsat.
Vi starter fredag den 26. marts kl. 16:00 i indkørslen til Synke og Janne (Ryvej 47), hvor gruset bliver leveret. Vi fortsætter arbejdet lørdag og søndag, indtil alt gruset er kørt ud, jævnet og stampet og stien igen præsentabel og klar til nye sæsoner.
For at kunne fordele arbejdet, og sikre os at vi ikke overskrider forsamlingsforbudet (mak. 10 personer) bedes du venligst sende en SMS til mig på 9955 8705 og oplyse, hvornår du har mulighed for at komme og hjælpe.
Vi glæder os til at se jer alle og have en hyggelig arbejdsweekend sammen.
Mvh. Rasmus & Jonas
Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset 17. marts kl. 19
Borgerforeningen inviterer til den traditionsrige, årlige Kjørmesfest
Den årlige generalforsamling finder sted 24. september
Østbirk Avis (Østjysk NærAvis) mandag d. 18. august 2025. Af Aske…
Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…