Gantrup vandværk fungerer godt og er ganske velkonsolideret. Det fremgik af bestyrelsens beretning til den årlige generalforsamling, som blev afholdt 2. marts.Beretningen blev aflagt af formanden, Jonas Wittrup-Jensen.
Trods udgifter til etablering af et overvågnignsanlæg har det været muligt at lægge et mindre overskud til side. Det skyldes dog ikke de løbende betalinger fra de eksisterende kunder, men tilslutning af to større erhvervskunder NCC og kommunens toiletbygning ved den nye badesø.

Fremadrettet vil der blive brug for flere investeringer. Bestyrelsen skal i den kommende periode arbejde med forebyggende tiltag, som skal sikre vandforsyningen i uforudsete situationer, som f.eks. sammebrud af vandboringen eller vandpumpen, forurening af vandet osv. Bestyrelsen skal bl.a. undersøge, om der kan laves sammenkobling med et andet vandværk til brug i nødsituationer, eller om der kan etableres en sekundær boring.
Disse tiltag kommer til at koste investeringer, og det var en årsag til, at bestyrelsen efter fem år med uforandrede priser havde indstillet til en 5% forøgelse af kubikmeterprisen. Taksterne skal formelt godkendes af kommunen.
På grund af fraflytning fra byen afgik Erik Fenger og Jens Jensen fra bestyrelsen som medlem og suppleant, og de blev erstattet af Allan B. Christensen og Jan Rask.
Referat af generalforsamlingen kan læses her, årsberetningen her, og det nye tekstblad her. Den nye bestyrelse kan ses her.
Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset 17. marts kl. 19
Borgerforeningen inviterer til den traditionsrige, årlige Kjørmesfest
Den årlige generalforsamling finder sted 24. september
Østbirk Avis (Østjysk NærAvis) mandag d. 18. august 2025. Af Aske…
Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…