Det er allerede påkrævet pleje af de 11 bænke, der blev sat op i Gantrup og omegn i foråret. Desuden trænger arealet omkring vandværket til lidt oprydning.
Derfor mobiliserer borgerforeningen alle gode kræfter til en hurtig indsats søndag den 5. juli 2009 kl. 10-14.
Vi mødes i Gantrupvej 4 eller 7 (borgerforeningen skal lige vurdere, hvor de bedste startbetingelser kan forventes, men kig evt. ind begge steder). Herefter følger
slibning af bænke med sandpapir til glæde for sarte bagdele
fjernelse af græs og andre uønskede vækster, der har bredt sig omkring bænkene
synliggørelse, vask og højglanspolering af Gantrup-byskiltene.
Efter et passende antal pauser bliver det vandværkets tur, og som belønning for det hårde arbejde byder vandværkets bestyrelse på rundvisning i selve værket og en efterfølgende frokost.
Deltagere bedes efter eget skøn medbringe formodet nyttige arbejdsredskaber, herunder buskrydere til dem, der har glemt/aldring har lært, hvordan man betjener en høle.
Vel mødt!
Generalforsamlingen afholdes i forsamlingshuset 17. marts kl. 19
Borgerforeningen inviterer til den traditionsrige, årlige Kjørmesfest
Den årlige generalforsamling finder sted 24. september
Østbirk Avis (Østjysk NærAvis) mandag d. 18. august 2025. Af Aske…
Region Midtjylland har måske sat en lille kæp i hjulet på…