Gantrupvej 23

Skrevet af Vera Mortensen

Der boede en smed, Iver Iversen og Ann Kirstin. En af pigerne er Paa hjemmet i Vissing, en søster i byen.

Der boede en smed, Iver Iversen, og An Kirstin. En af pigerne er paa hjemmet i Vissing, en søster i byen. Da Iver holdt, kom der en smed nede i byen. Inger og Artur Nielsen var der i mange aar, tre børn, Emitte, Karl og Egon. De var i det lange, hvide stuehus, som brændte. Inger var mere end proper. Alt skinnede. Hun var gaaet ud, og Primussen stod og brændte. Der gik ild i Loftet. Alt gik. De byggede det røde stuehus, flyttede senere til Horsens. Edith og Ejnar Poulsen har boet der, og Harder og Markvarsen, og Nora og Svend Madsen. Hun rejste fra ham. Der er vist fire børn. Jorden er solgt til Jens Christensen. Svend Madsen er over firs aar. Han cykler ud og passer haver, helt til Voerladegaard. Han holdet sit hjem og alt omkring det.

Af Søs Hansen    29-06-2009 09:24
Matr.nr. 22 l Gantrup by
(tidl. del af matr.nr. 24 a)
svarende til Gantrupvej 23

Ifølge folketællingen for 1916 boede der på ejendommen 3 familier: Inger Marie og Arthur Nielsen med børnene Mette og Karl (Arthur var landmand), Mariane og Karl Nielsen (måske forældre?) samt Jørgine og Hans Hansen med børnene Asger og Kathrine og barnebarnet Hans Peter (Hans Hansen var skrædder).

Ifølge folketællingen for 1925 boede der på ejendommen to familier: Inger Marie og Arthur Nielsen med sønnen Egon (Arthur er landmand) samt Jørgine og Hans Hansen med plejebarnet Jenny Petersen (Hans Hansen er skræddermester).

Hans Hansen døde den 6. juni 1926, og Jørgine døde den 14. april 1936.

Ejendommens placering kan ses via dette link:
http://www.findvej.dk/?latitude=55.9974&longitude=9.72217&zoom=17&maptype=3

Af Arkiv-gruppen i Gantrup    13-04-2008 08:40
Gantrupvej 23
Evy Rye.

Huset blev genopbygget efter en brand i 1937.
Ejendommen blev købt af Svend Madsen, der flyttede ind med sine 4 børn, efter at hans kone Nora havde fundet en anden mand.
Til ejendommen hørte oprindelig jord på begge sider af Gantrupvej. En lille jordlod på den anden side af Gantrupvej blev omkring 2001 udmatrikuleret som Gantrupvej 16 og købt af Lea Jensen og Allan Christensen, som byggede en garage på grunden.


Share:

Indlæser Samtale

Seneste Nyheder

Hvad vil vi med Gantrup?

Horsens kommune efterlyser vores synspunkter om, hvordan Gantrup skal…

Lynkursus i redigering af hjemmesiden

Lørdag den 18. marts kl. 14 i forsamlingshuset

Alene i Pakistan

Agnes Plesner Skårup fortæller 22.marts 2023 kl. 19:00 i Gantrup…

Vandværket igangsætter ny boring

Planerne blev godkendt på den ordinære generalforsamling

Videreudvikling af Gantrup

Planerne til forbedring af udelivet omkring forsamlingshuset kan nu…